Tomatsuppe til 200 personer – ægte madkærlighed
Bryrup kan noget helt særligt med fællesskab, mad og hygge.
Og i aften var ingen undtagelse, da Bryrup Folkekøkken serverede mad med kærlighed til over 200 Bryrup borgere. Menuen bestod af en krydret tomatsuppe med fuldkorns suppehorn, dansk quinoa, diverse toppings og saftigt brød.
Der var masser af hjælpende hænder undervejs. Og der var opgaver til alle uanset alder. Faktisk har 6 klasse gjort den måske allerstørste del af arbejdet med dagens menu, ved at snitte alle grøntsagerne til suppen. Det gjorde en stor forskel, da den 60 liters store gruekedel skulle sættes i gang nede ved søbadet.
Nu må vi vente spændt på, hvornår Bryrup Folkekøkken med Anne Mette i spidsen, pludselig dukker op igen for at sprede mad-kærlighed ud til os alle.
Der kom mange forbi for at give en hånd med.
Det var den store gryde, som var igang idag.
Mad med kærlighed