Naturkanon for skovlandet

Smalle naturstier fører dig
omkring skovsøen, hvor du også
finder en fin badestrand

Karlsø ligger smukt mellem høje skrænter og gamle
træer. Omkring søen findes hede- og moseområder,
som er vokse- og levesteder for et rigt og varieret dyreog
planteliv. Området hører sammen med Bryrup
Langsø-fredningen.
Søen er også populær blandt fuglene. Svaner,
toppe!” lappedykker”, troldænder, krikænder,
blishøns og andre vandfugle nyder med mellemrum
roen på vandet.
Af gode grunde er søen et yndet udflugtsmål. I den
østlige ende findes en 150 meter lang og 30 meter
bred sandstrand med god badevandskvalitet. Her kan
du tage en dukkert i skovsøen omgivet af flot natur og
skovens dybe, stille ro. Her er også borde og bænke.

Kom ud og få gang i kroppen og
pulsen op – det giver en dejlig
varme og højt humør

Fra parkeringspladsen på Kæmpesmøllevej går et
halvanden kilometer langt spor rundt om søen. Stierne
er smalle og primitive.
Hvis du vil udfordre dig selv, så snør kondiskoene og
tag turen i fuldt firspring. Har det regnet for nylig risikerer
du at få våde strømper, men du kan jo skifte
bagefter.
Om du går eller løber er det en alsidig naturoplevelse,
som forandrer sig med årstiderne. Særlig flot er
den om efteråret, når træernes løv er rødt og gyldent.
Turen er ikke længere end de fleste kan klare den, og
du bestemmer jo selv tempoet. Bliver den for kort, kan
man starte syd for Bryrup og gå – eller løbe – ad stien
syd for Bryrup Langsø til Karlsø. Så bliver turen cirka
6,5 kilometer i alt.

Ved bredden af Karlsø kan du finde lysesiv. Det er
en græslignende plante med grønne stængler, som
vokser i tuer. Du finder dem blandt andet ved
stranden øst for søen.

Lysesiv indeholder en svampet, hvid marv. Den blev
i gamle dage brugt som væge i tranlamper. Tran er
smeltet fedt fra dyr, der blev brugt i lamper i stedet for
stearin eller lampeolie.

Ved hjælp af lysesivene kan du lave din egen olielampe.
Skræl den ene halvdel af sivet af og skub marven
ud med en negl eller en lille kniv.

Lampen kan du lave af ler, der formes som en skål
med en lille tud i den ene ende. Fyld skålen med almindelig
madolie. Læg vægen i bunden og træk den
ene ende op gennem tuden, og tænd så vægen. Lampen
kan brænde i flere timer. Du kan også lave en lampe
ved at udhule et æble eller en appelsin. Så får du
din egen duftlampe.

Ingen huse og kun få mennesker
påvirker naturen og fuglene, som
yngler ved Kvindsø

Kvindsø ligger uforstyrret mellem bakker med løv og
nåleskov. Ingen huse ligger ned til søen, og kun få stier
giver adgang, så her er i det hele taget ikke ret meget
menneskelig tilstedeværelse.

Det nyder vandfuglene godt af. I rørsumpen yngler
toppet lappedykker, grønbenet rørhøne, vandrikse
og rørsanger. Gråand, troldand og isfugl har også
slået sig ned her. Både Kvindsø og Kulsø ligger i
fuglebeskyttelsesområde.

Langs en del af søen ligger tæt elle- og pilekrat, hvor
dyr og fugle kan gemme sig, og mod nord og øst findes

overdrev, som er en relativt sjælden naturtype
med tørre, åbne arealer, der er vigtige for mange urter,
krybdyr og sommerfugle.

Hvis du er heldig skulle der også være en chance for
at få et glimt af odderen. Den dygtige svømmer kan
blive op til 130 centimeter lang, men den er sky og
gemmer sig godt.

Kør med veterantoget og oplev
søerne, skoven, landskabet og den
levende kulturhistorie fra første
parket

En speciel måde at komme tæt på naturen ved Kvindsø
og Kulsø er at tage en tur med damptoget gennem
det kuperede landskab.

Da Horsens-Bryrup-Silkeborg banen åbnede i 1929 fik
den hurtigt tilnavnet “Danmarks smukkeste jernbane”.
Da banen lukkede i 1968 lykkedes det at bevare en
del af strækningen som veteranbane.

Du kan hoppe på skinnebussen eller damptoget i Bryrup
og køre til Vrads Station, der drives som et smukt
traktørsted midt i skoven. Den fem kilometer lange togtur
tager cirka et kvarter. Den går i roligt tempo tæt
forbi både Kulsø og Kvindsø og gennem Snabegård
Skov med flere skovsøer, kær og højmoser.

Det er ikke så let at komme tæt på Kvindsø, men en
god måde at opleve landskabet og få et glimt af de
mange fugle, er at hoppe på cyklen.

Cykelruten Horsens-Silkeborg går fra Bryrup ad flade
skovveje syd om søen langs den gamle jernbane, og
her er gode udsigter til vandet. Ruten følger Lystruphavevej
nordpå mellem Kulsø og Kvindsø, og når du
har passeret broen kan du dreje østover og følge skovvejen
til Lystrupmindevej og tilbage til Bryrup. Turen
er cirka fire kilometer, så mindre børn kan også være
med.
Vil du have en længere tur, kan du følge den gamle
banesti videre mod enten Silkeborg eller Horsens og
for eksempel lægge turen omkring Snabegård Skov,
Snabe Igelsø eller Bøgelund Banke.

Her blomstrer de gule og hvide
åkander ved siden af et stort
moseareal med tagrør og pilekrat

Ved Kulsø kan du være heldig at møde Danmarks måske
flotteste fugl – isfuglen. Søen minder om Kvindsø
med skrænter og en smal rørskov, hvor vandfuglene
trives. Den er omgivet af løv og nåleskov.

Ved begge søer er naturen beskyttet af hensyn til
sjældne pattedyr som odder og damflagermus og
fugle som hvepsevåge, stor hornugle og rødrygget
tornskade. I Kulsøs vestlige ende findes et udstrakt
område med sammenhængende bevoksninger af
hvide og gule åkander – et flot syn, når de blomstrer
i juni, juli og august.

På bakkerne omkring søen vokser eg, bøg, birk,
pil og rødgran, og vest for søen findes et moseareal
med tagrør, pilekrat og hede, som er et lille
paradis for vandfuglene. Her yngler knopsvane,
grønbenet rørhøne, vandrikse og rørsanger.

Både Kvindsø og Kulsø er i senere år blevet mindre
næringsrige og mere klarvandede med flere undervandsplanter
og langt flere rovfisk.

Isfuglen er med sine klare blå og
orange farver en af de flotteste
fugle vi har i Danmark

Man skal være heldig for at se den sky og lynhurtige
flyver. Et godt sted at spotte den er broen over åen
mellem Kulsø og Kvindsø på Lystruphavevej. Her har
den redehul i skrænterne ned til åen.
Isfuglen er en dygtig fisker og lever mest af småfisk,
som den fanger i søerne. Den spotter fiskene fra sin
udkigsposition på en gren og styrtdykker med høj fart
og præcision.

Isfuglen er ret sjælden i Danmark, og når den slår sig
ned et sted er det et tegn på at vandet er rent. Man
ser oftest isfuglen, når den flyver som en blå pil lavt
henover vandet. Det er en god idé at tage en kikkert
med – der er også mange andre fugle ved Kulsø og
Kvindsø. Dansk Ornitologisk Forening har lavet en app
til telefonen, som gør det sjovere og lettere at bestemme
arterne. Den hedder DOF’s Fuglebog.

I Kulsøs vestlige ende, hvor vandet sjældent bliver
forstyrret findes et område med mange åkander. Du
kan kende den smukke vandplante på de store, runde
blade, som flyder på søens overflade.

I sommermånederne folder de gule og hvide blomster
sig ud. Blomsterne tilhører i virkeligheden to forskellige
arter. De hvide åkander !” #$ %&'()!* *økkerose, og er
Danmarks største vilde blomst. De kan bliver op til 20
centimeter brede, og de åbner sig kun om dagen og i
godt vejr.

Både nøkkerose og gul åkande vokser i det iltfrie
sediment på søens bund i op til tre meters dybde –
den gule endda op til seks meter. Rødderne får ilt
gennem luftkanaler i bladstilkene.

Nøkkerose har sit navn efter Nøkken eller Åmanden –
et væsen som ifølge folketroen boede i vandløb og
søer og lokkede unge kvinder og mænd i uføre.

Dyr og sjældne vandplanter trives
i søens klare vand

Midt i Snabegård Skov ligger Snabe Igelsø som en
idyllisk naturperle. Søen er helt sin egen – omgivet af
skov og uden tilløb eller afløb. Hverken åer eller bække
fører forurening eller næringsstoffer fra marker eller
byer til søen.

Det betyder at vandet er usædvanlig rent og klart,
og hjemsted for mange planter, fisk og insekter. Heriblandt
sjældne vandplanter som tvepibet lobelie og
brasenføde. Biologerne kalder den slags rene søer
for !obeliesøer efter vandplanten som kun kan
overleve i meget klart og rent vand.

Om foråret søger tusinder af skrubtudser ned til søen
for at lægge æg, og om sommeren svømmer haletudserne
langs bredden.

Man kan gå hele vejen rundt om søen og nyde udsigten
fra forskellige vinkler. På bakkerne langs vestsiden
går vandrestien gennem en over 100 år gammel nåleskov,
men her er også områder med gamle løvtræer.

Skoven blev plantet i løbet af 1800-tallet i kamp mod
sandflugten. Rundt omkring i skoven kan man stadig
se jorddiger, som krigsfanger fra Englandskrigen byggede
for at holde husdyrene ude af skoven.

Nord for søen ligger mosen Katkær, hvor man kan
finde den kødædende plante, Soldug.

Det er en særlig oplevelse at vågne
op til fuglestemmer og solens
første stråler efter en god nats
søvn i naturen.

Flagspættens trommen, duggen, der glimter på træernes
blade og morgentågen, der letter over skovsøen.

Ved Snabe Igelsø er der rig mulighed for at sove ude.
I hele Snabegård Skov må du slå dit eget telt op i
skovbunden eller bare sove under en presenning.
Naturstyrelsen har nemlig udlagt hele området til Fri
Teltning.

Du skal bare huske, at lejren skal ligge mindst 100 meter
fra søen og at du ikke må lave bål i skovbunden.
Men du må gerne bruge en trangia eller andet afskærmet
kogegrej.

Foruden telt og morgenmad skal du huske sovepose,
et liggeunderlag, varmt tøj, lommelygte og et par fyldte
vandflasker.

Ved Vrads Station tæt på Snabe Igelsø findes en hyggelig
lejrplads med tre store shelters, bålplads, vandhane
og et lokum.

Shelteret gør det nemt at sove ude. Du kan ligge i
den lune sovepose og kigge ud på omgivelserne eller
stjernehimlen.

Bålet giver lys og varme. Du kan tænde op med birkebark
eller tørre grankviste. Med en bålrist eller en
gryde kan du lave aftensmad eller koge vand til kaffen.

Pølser, bacon eller mørbrad gør sig godt i en bålgryde
sammen med flåede tomater, løg, champignon,
gulerødder og måske en bouillonterning. Det er
hyggeligt at lave mad over bål, og så smager maden
bare bedre, når den serveres under åben himmel.

Højdepunktet Grenen byder på en
spektakulær udsigt over området
ved Bryrup Langsø

Istidens tunneldal med søerne Bryrup Langsø, Karlsø,
Kulsø og Kvindsø, der ligger som perler på en
snor, opleves måske allerbedst fra højdepunktet
Grenen syd for Bryrup Langsø.

Den lyngklædte høj rejser sig 91 meter over
havets overflade og belønner sine gæster med en
spektakulær udsigt over området.

Områdets natur plejes af græssende dyr. De sørger
for at holde træer og buske nede, så hedelandskabet bevares.

Det åbne landskab er levested for mange urter,
smådyr og insekter, frøer, hugorme og markfirben.

Her er også et opholdsareal med bænke. Du kan læse
mere om Bryrup Langsø på side 6.

En god vandretur er essensen af
friluftslivet. Mærk vejret, udforsk
naturen og brug kroppen

Grenen er et godt mål for en vandretur med skønne
naturoplevelser undervejs. Fra parkeringspladsen syd
for Bryrup går en afmærket rute langs søbredden. Den
er cirka seks kilometer lang, hvis man går rundt om
Grenen og samme vej retur. Hvis du tager Karlsø med
bliver turen 1,5 kilometer længere. Ruten går gennem
fredet, bakket terræn med smalle skov- og grusstier.

Fra toppen af Grenen kan du se det landskab, som
istiden skabte, og fuglelivet på søerne. Det er også
et godt sted at spise madpakken.

Hele ruten er afmærket med lave træpæle, men det er
sjovt at have et kort med, så man kan følge med i, hvor
man er. Husk at holde pauser og udforske naturen undervejs.
Kikkert, lup og et glas til insekter kan være
gode at have med. Kondisko er fine at gå i, men i våde
perioder kan støvler være en fordel.

Vær opmærksom på, at selv om du færdes i fredet
område med offentlig adgang! går en del af ruten
gennem privatejede arealer. Her skal du blive på
stierne.

Når lyngen blomstrer lyser hedelandskabet op i lilla
farver. Det sker i august og september, og kan opleves
på Grenen, hvor hedelyngen vokser.

Lyngplanten er nøjsom og trives på sandet, udpint
jord, hvor mange andre planter har det svært.

For bare 200 år siden var to tredjedele af Jylland dækket
af hede, men nu er det meste af jorden opdyrket,
og lyngheden fortrængt til nogle få områder. Derfor
bliver Grenen plejet med græssende dyr, som forhindrer
træer og buske i at overtage området.

Indimellem kan man opleve lyng, der blomstrer med
hvide blomster. Ifølge folketroen betyder det held
at finde den hvide lyng.

Fra toppen af Limpinden er der
en flot udsigt over Bryrup Langsø

Limpinden er en bakketop som byder på flot udsigt
mod øst over Bryrup Langsø og dele af skovlandet.

Den ligger i et lille bynært naturområde mellem Bryrup
Camping og Birkebo Plejecenter. Turen mod toppen
starter lige ved indgangen til campingpladsen og området
er dækket af skov.

Ved indgangen til mange skove står et skilt, der fortæller
om skoven er offentlig eller privat. I de
offentlige skove må du være døgnet rundt og gå
overalt, samle svampe, nødder, bær, kogler og
grene til eget brug. I private skove må du være fra
klokken seks om morgenen til solnedgang, og færdes

på veje og stier og samle de svampe, bær og så
videre, som du kan nå fra stierne. Du må cykle i alle
skove, men kun på stier og veje, der er egnede til
det. Mange typer arrangementer kræver tilladelse
uanset om skoven er offentlig eller privat. Spørg
hellere skovejeren en gang for meget end en gang for
lidt.

Skoven ved Limpinden er offentlig skov, der er ejet
af Silkeborg Kommune. På toppen står et bord/
bænke-sæt, så der er mulighed for at spise frokost
eller måske endda aftensmad mens I nyder udsigten
over Bryrup Langsø.

De fleste børn elsker at
bygge huler, og det kræver
ikke meget mere end lidt
fantasi og god tid

Området ved Limpinden er godt til hulebyggeri. Skoven
er fuld af grene, som kan bruges til formålet, og
hvis du tager en rulle snor eller høstbindegarn og en
presenning med, bliver mulighederne endnu større.
Men husk at du ikke må skære grene af træerne.

Bind grene sammen til tag og sider, og beklæd med
visne blade eller presenning. Der findes ingen færdige
løsninger, det gælder bare om at prøve sig frem og
lade kreativiteten råde.

Husk spillekort, Anders And-blade, chokoladekiks og
varm kakao eller andre snacks, som du kan nyde med
dine venner i hulen, når den er ved at være færdig.
Eller tag sovepose og liggeunderleg med ud og oplev
solopgangen fra første parket. Et par uldne tæpper eller
et lammeskind og en lyskæde gør oplevelsen ekstra
hyggelig.

At trille eller trante æg er en gammel dansk påsketradition.
Det er en leg, hvor det gælder om på skift at
kaste og trille med hver sit hårdkogte æg – gerne
ned ad en skråning som Limpinden, og så gælder
det enten om at komme længst uden at ægget går i
stykker eller om at ramme modstanderens æg.
Rammer du modstanderens har du vundet ægget.

Hvis I vil gøre lidt ekstra ud af det, kan I dekorere æggene
først. Enten med tuscher eller ved at farve dem
med løgskaller. Det gør man ved at pakke ægget ind
i løgskaller med alufolie omkring så skallerne holdes
fast. Så koger man pakken i 10 minutter, og når ægget
pakkes ud har det fået farve af løgskallerne.

Velling Skov er et særligt sted for
dyr og fugle

Velling Gavl er med sine 130 meter toppen i Velling
Skov. Men udsigten er begrænset af høje træer. Den
egentlige attraktion vokser på de stejle skråninger.
Skoven huser landets største bevoksning af 250-300
år gamle bøgetræer, som får lov at ligge urørt hen. Det
stejle terræn har gjort det vanskeligt at fælde skoven
og derfor har træerne fået lov at passe sig selv i århundreder.
Her er mange store, krogede,
mosbegroede bøgetræer og væltede stammer, og
man får en fornemmelse af, hvordan skovene så ud,
dengang der fandtes urskov.

Velling Skov er i dag udlagt til naturskov. Det betyder
at skoven i 30 år ikke har været drevet for at tage
tømmer ud af skoven, men for at skabe

naturmæssig værdi. Skoven er blevet ynglested for
mange spændende fugle og dyr, som har brug for en
rigtig ’urskov’.

Mange steder finder man store træer som er væltet i
storme, der ligger som store kolosser i skovbunden.
De døde stammer er levested for insekter, svampe
og mosser. De er dermed meget vigtige for hele livets
kredsløb i skoven, også for større fugle som sortspætte,
ravne og ugler.

Skovens hvide anemonetæppe
varsler forårets komme

Den hvide anemone er skovens kønneste forårsblomst.
Hvert år – før skoven springer ud – skyder de små
blomster, og dækker nogle steder skovbunden som
et stort hvidt anemone-tæppe. I Velling Skov vokser
anemonerne som regel tæt i april-maj.

Så er det tid til at tage i skoven og plukke buketter med
hjem. Eller bare lægge sig på ryggen på det bløde
anemone-tæppe og kigge op i himlen og fornemme
forårets komme.

Når træerne springer ud forsvinder lyset fra skovbunden
og anemonerne visner væk. Men inden da har de
lagret energi i jordstænglerne, så de er klar til at skyde
igen til næste forår.

Du må gerne plukke af de hvide anemoner, men de
blå og gule anemoner er fredet, så dem skal du nøjes
med at nyde synet af i skovbunden.

På toppen af Velling Gavl knejser et stort, gammelt
bøgetræ med flere stammer. Grenene vokser ud og
ind mellem hinanden og gør træet til en oplagt
legeplads for børn i alle aldre.

De fleste børn vil rent instinktivt begynde at klatre, hvis
man stiller dem foran et godt klatretræ. Det giver et
sug i maven at klatre så højt op, som man tør.

Når børn klatrer i træer prøver de sig selv af mens de
lærer noget om motorik og koordinationsevne og hvor
langt de egentlig kan klatre op – og selv komme ned
igen. Mange oplever at de kan meget mere, end de
troede. Og så er det bare sjovt – både for små og store.
De voksne må jo gerne klatre med.

Her møder du en af Danmarks
mest spektakulære udsigter

Gletcherne trak sig for 9.600 år siden gennem Salten
Ådal og efterlod en kæmpe tunneldal.

Udsigtspunktet Velling Kalv strækker sig ud mod ådalen,
og her står man i dag på de stejle sider med udsigt
til et 180 graders panorma.

Mod øst knejser Søhøjlandet med de store bøgeskove,
flotte søer og kuperede morænelandskab. Vestpå
findes de flade landskaber som stopper i Vesterhavet.
Og i bunden af dalen, 85 meter under toppen –
snor Salten Å sig gennem våde enge og overdrev.

Velling Kalv er med sine 119 meter lavere end Velling
Gavl, men udsigten er fantastisk og det kræver en
pause på bænken, at suge det hele ind. Det er også et
godt sted at spotte rovfugle eller den sorte ravn,
som cirkler i vinden.

Nordstjernen har siden tidernes
morgen været vejviser for søfarere
og rejsende.

Nordstjernen ligger altid mod nord. Årsagen er at jor- den drejer om sin egen akse. I forlængelse af jordens akse ligger nordstjernen 434 lysår oppe over Nordpolen. Kig efter stjernebilledet Karlsvognen. Nordstjernen ligger ca. 7 gange i forlængelse af “bagsmækken” i Karlsvognen.

Det bedste tidspunkt at kigge på stjerner er om vinte- ren, når luften er klar og skyfri. Det allerbedste er når det er frostvejr, så er luften endnu mere klar.

På årets korteste dag – vintersolhverv – går solen ned omkring kl. 15.50 og står først op igen 8.38. Vintersol- hverv plejer at ligge omkring d. 21. december. Husk en lommelygte, varmt tøj og måske en termoflaske med varm saftevand.

Ravnen er en stor fugl. Med et vingefang på op til
halvanden meter er den større end en musvåge. Kaldet
er et dybt og rungende ”kro kro”. Den leger tit i
vinden ved Velling Kalv.

Ravnen er kulsort og har et kraftigt hoved og næb.
Halen er kileformet, og når den kredser i luften ligner
den et stort sort kors.

Ifølge mytologien var ravnene Hugin og Munin Odins
listige budbringere. Ravnen har i hvert fald den største
hjerne blandt fuglene og er kendte for sin intelligens.
Den kan for eksempel lade som om den skjuler føde
uden faktisk at gøre det for at forvirre sine artsfæller.

Ravnen er ådselsæder og er tidligere blev forfulgt og
har været tæt på helt at forsvinde fra Danmark, men
nu er den i god fremgang, og der findes over 1000
ynglepar – hvoraf mange lever i Østjylland.

Fra toppen af den hedeklædte
banke finder du en spektakulær
udsigt til ådalens enge og Vrads
Sande

Den 94 meter høje Bøgelund Banke byder på et åbent
hedelandskab med lyng og enebærkrat. Fra toppen
findes en storslået udsigt over Salten Ådal mod øst og
Vrads Sandes lynghede og indlandsklitter mod vest.

Vrads Sande og Bøgelund Banke har stort set aldrig
været opdyrket, da jorden er for sandet. På de varme
sandflader mellem lyngen, kan man, hvis man går
forsigtigt, være heldig at se markfirben eller hugorm.

Rådyret og ræven er også almindelig, og fugle som
skovsneppe, vendehals, hedelærke og
rødrygget tornskade yngler i hedelandskabet!

Fra toppen af Bøgelund Banke
fornemmer man tydeligt, hvordan
isen har formet landskabet i den
seneste istid

Her lå isens hovedopholdslinje lige øst for Vrads Sande.
Mod øst ser man således ind i Søhøjlandets kuperede
landskab med bakker, dale og store søer dannet
af isen. Mod vest de flade smeltevandssletter, som
fortsætter helt til Vesterhavet.

Smeltevandet fossede ud under ismasserne og dannede
på den måde blandt andet Salten Ådal og Bryrup
Ådal. På sin vej efterlod det de store sandflader mod
vest og nord. Siden har vinden skabt indlandsklitterne
af flyvesandet og dermed det hedelandskab som kendetegner
Vrads Sande og Bøgelund Banke i dag.

Det høres vidt og bredt, når brunstsæsonen starter
hos kronhjorten. Hjortene brøler højt og kraftfuldt for
at tiltrække hinderne og skræmme rivaliserende handyr
væk. Brølet kan høres flere kilometer væk. Somme
tider støder hjortene også sammen i kamp om hindernes
gunst og så kan man høre lyden af gevirer, der
banker mod hinanden.

Gå en tur ved Bøgelund Banke  i september, så er der god
chance for at høre hjortens brøl. Det er en sjov
naturoplevelse. Fra toppen af bakken, kan man høre
hjortens brøl. Undlad at opsøge dyrene, men nyd
oplevelsen på afstand.

Bøgelund banke afgræsses af kreaturer og heste, og
adgangen til toppen skal ske gennem klaplågerne.
Efter opholdet på toppen går turen retur af samme sti,
for at forstyrre husdyr og fauna mindst muligt.

Den idylliske skovsø gemmer på
et værdifuldt plante og dyreliv, en
børnevenlig strand og en drabelig
røverhistorie

Hundsø er en isoleret skovsø – godt gemt mellem løvog
nåletræer i den statsejede Velling Skov. Den har et
meget lille opland og ingen tilløb, så vandet er rent og
næringsfattigt.

Ud over at rumme et spændende plante- og dyreliv er
søen en populær badesø blandt de lokale, som kender
til den lille naturperles hemmelighed.

I søens østlige ende findes en børnevenlig badestrand
med sandbund. Her er dog ingen andre faciliteter, så
det er især den uforstyrrede naturoplevelse, som badegæsterne
kommer efter. Her kan man virkelig få fornemmelsen
af at svømme i skovens dybe, stille ro.

Vandet er naturligt brunfarvet af humusstoffer fra
skoven, men badevandskvaliteten er helt i top.

Tæt på Hundsø ligger en tragtformet fordybning i toppen
af en bakke – cirka 10 meter dyb og med stejle
skrænter. Ifølge et sagn var det tilholdssted for en røverbande,
som længe plyndrede de rejsende. Da røverne
endelig blev fanget, blev de tvunget i søen med
ordene ”lig så der I hunde”, og sådan fik søen sit navn.

Og varm dig ved bålet bagefter

Om sommeren er Hundsø en populær badesø. Men
det er også en stor oplevelse at dyppe sig i skovsøen
på andre årstider. Prøv at tage en vinterdukkert ved
den lille sandstrand. Du skal måske lige overvinde
dig selv for at komme i, men det føles fantastisk, når
du først er under – og især bagefter.

Hvis det skal være ekstra hyggeligt, så saml brænde
og gør et bål klar, så du kan få varmen ved flammerne
bagefter. Intet slår fornemmelsen af den lune ild efter
en kold dukkert. På en lille bakke umiddelbart vest for
søen ligger en lille primitiv overnatningsplads med et
egnet bålsted, hvor du må samle brænde i skoven.
Her kan du også overnatte i telt og starte dagen
med en morgendukkert.

Bare husk: Bad aldrig alene, og vis hensyn til naturen.
Hundsø må ikke bruges som toilet – søen er følsom
over for selv små mængder ekstra næringsstoffer.

Snobrød er en bålklassiker, men alt for ofte ender
det med en sort skorpe og rå dej indeni. Snobrød
kræver tålmodighed og forberedelse. Så kan det til
gengæld blive virkelig lækkert – måske med en klat
syltetøj eller ketchup til. Tag dej med hjemmefra (25
gram gær, 3 dl vand, 500 gram mel og 1 tsk. salt.
Rør gæren ud i lunkent vand og ælt det sammen med
resten. Tilsæt mel til det ikke klistrer.)
I skoven starter du i god tid med at lave et stort bål
– det tager let en time, før gløderne er klar. Brug bålstedet
ved den primitive teltplads vest for søen.
Her kan du også finde brænde i skoven. Så finder
du en lang pind, som snittes fri for bark i den ene ende.
Husk kniv. Rul en klat dej til en pølse og sno pølsen om
brødet. Pølsen skal være så tynd som muligt, så
bliver brødet hurtigere gennembagt.

Bag over gløderne og hav tålmodighed, så kan du snart
sætte tænderne i et lækkert friskbagt bålbrød.

Fra Kulsø strømmer Lystrup Å,
til den møder stemmeværket ved
Lystrupminde og bliver til Mølledammen.
Her kan du være heldig
at møde odderen og vandstæren.

Den knap tre kilometer lange Lystrup Å starter ved Kulsø
og løber mod nord til den rammer Salten Å. Det er et
vandrigt, hastigt strømmende vandløb med stort fald,
som er omgivet af kuperet terræn og vild, beskyttet natur
– på den ene side Snabegård Skov og på den
anden side Velling Skov.

Undervejs bliver strømmen afbrudt af stemmeværket
ved Lystrupminde Naturskole. Stemmeværket er et kulturhistorisk
levn fra den mere end hundrede år gamle
vandmølle, som leverede kraft til først værktøjsproduktion
og siden et savværk.

Møllen blev lukket i 1967, men stemmeværket er der
stadig og holder vandet tilbage i mølledammen foran
naturskolen.

Langs åen vokser blandt andet den smukke vandpileurt
og fisk som ål og ørreder søger op i vandløbet
– godt hjulpet af en ålepassage og et 100 meter langt
omløbsstryg ved Lystrupminde, der i dag fungerer
som natur- og lejrskole. Odderen er også blevet spottet
i Lystrup Å, men den er sky, så du skal være heldig
for at se den. Om vinteren er det til gengæld let at
få øje på vandstæren, som er fast vintergæst ved det
strømmende vand.

Den sjældne vandstær fanger smådyr
under vandet og kan endda gå
på bunden

Vandstæren er en meget sjælden ynglefugl i Danmark.
Om vinteren er den en lidt mere almindelig gæst med
omkring 1000 fugle i landet. Dens tilstedeværelse ved
Lystrup Å vidner om at vandløbet er rent, da dens føde
forsvinder ved forurening.

Vandstæren lever af vandlevende smådyr som vårfluelarver,
snegle og endda småfisk. Den er en sand
mester i at dykke i det lave strømmende vand og kan
endda finde på at gå på bunden i sin jagt efter føden.

Du kan kende vandstæren på den sorte og brune fjerdragt
med et tydeligt hvidt bryst og kort hale. Den er
på størrelse med en stær og sidder ofte på sten eller
grene nær vandløbet.

Når du går tur ved Lystrupminde og mølledammen
og oplever stemmeværket
med en faldhøjde på fire meter,
vandfaldet og det strømmende
vand, kan du måske fornemme
lidt af den kulturhistorie, som
knytter sig til stedet. En fynsk
smed købte i 1853 jord ved åen
og etablerede stemmeværk,
vandmølle og værksted. Dermed
opstod mølledammen og
vandkraften blev brugt til at fremstille
jernplove og senere værktøj som leer, spader og
skovle. I 1899 blev stedet omdannet til Lystrupminde
Savværk, der kørte helt indtil 1967, hvor det blev opkøbt
af Statsskovvæsnet og omdannet til naturskole.

Stemmeværket udgjorde tidligere en spærring for
åens fisk og i 1994 etablerede Naturstyrelsen det cirka
100 meter lange omløbsstryg, hvor man nu kan følge
fiskenes vej op ad fisketrappen. Alle er velkomne til at
besøge den dejlige grund og spise madpakken i den
gamle savværkslade.

Udeskole er kommet for at blive. Udeskole er både
undervisning i natur og friluftsliv, men også i skolens
andre fag. Koblingen mellem teori og praksis bliver
nogle gange lettere, når man kommer uden for klasseværelset.

Naturkanonen lægger op til lokale oplevelser, og kan
knytte sig til både natur/teknik, idræt, historie og en
række andre fag. Desuden kan hæftet ses som et bidrag
til den åbne skole, hvor lokalsamfund og skole er
gensidigt engageret.

De 24 aktiviteter i hæftet er alle
lette at gå til. Nogle aktiviteter kan laves som enkeltstående
arrangementer og andre kan være en del af et
undervisningsforløb.
Bryrup Langsø, Karlsø og Limpinden er en naturlig del
af Bryrup Skoles daglige liv. Som skole er I med

I som arbejder i den pædagogiske verden er verdensmestre
i at give børn naturoplevelser og frisk luft. I arbejder
hele tiden med leg og læring som jeres vigtigste
opgaver.

Vi ved at de grundlæggende erfaringer som små børn
gør sig kommer til at forme dem resten af deres liv. Det
er derfor vigtigt at gøre børn til vante og trygge naturbrugere,
allerede før de kommer i skole.

De voksne kan bruge hæftet her til generel inspiration,
og søge efter gode idéer til ture og aktiviteter med børnene.
Sammen med børnene kan I også sætte krydser,
når I bygger huler på Limpinden eller finder
åkander ved Kulsø.

Måske kan du huske steder og lege fra din egen barndom,
som foregik ude i naturen? Desværre er barndommens
eventyr under pres.

Børn får færre naturerfaringer end tidligere. De lege
og oplevelser, som du måske tog for givet i din
egen barndom! er ikke længere så oplagte for
dit eget barn. Derfor ligger der en stor opgave for
dig som forælder i at inspirere og inddrage dine
egne børn i naturens verden. Det er nemlig
veldokumenteret, at børn som leger og lærer i
naturen trives bedre, får bedre sociale kompetencer
og har lettere ved at lære nyt.

Det gælder både for små og store børn. I grunden er
det utroligt hvad frisk luft og vandpytter kan gøre.
Det vigtigste du kan gøre er at gå med. Alle
aktiviteter og oplevelser i hæftet er gratis, med
undtagelse af turen med Veteranbanen, og giver med
garanti nogle af de bedste og mest mindeværdige
oplevelser for dig og din familie.

Invitér gerne bedsteforældrene med ud i det grønne.
Ligesom dig selv har de også oplevelser, fortællinger
og lege fra barndommen, som de kan dele med dine
egne børn. Både bedsteforældre og børnebørn synes
det er vældig hyggeligt.

Gem hæftet her, og sæt et kryds for hver ny oplevelse.
Til sidst kender du og dine børn naturen i Skovlandet i
hver en krog. God tur!