Overvejer du at flytte til Bryrup? Lad os vise dig byen!

Mange har en drøm om at flytte til ”provinsen” – et sted hvor der er smuk natur, landsbyfællesskaber og en lille skole til børnene.

I Bryrup er alle de vigtige ting TÆT PÅ;

  • Vi er tæt på hinanden, fordi byen ikke er større end at de fleste kender hinanden lidt, og alle er trygge.
  • Vi er tæt på naturen, idet den uspolerede natur omfavner Bryrup og rummer alt lige fra smuk skov, rene søer, bakkeland og den dejligste lynghede.
  • Vi er tæt på arbejdspladser, da Bryrup med dens centrale placering i midtjylland både ligger i fornuftig køreafstand til Silkeborg, Horsens, Ikast, Herning, Skanderborg, Brande og Aarhus mv.

Bryrups tilflyttere er både børnefamilierne, som vægter at man kan købe eller bygge dejlige huse/landejendomme for billige penge, og at deres børn kan få et godt pasnings- og skoletilbud i gåafstand fra hjemmet og med naturen som omdrejningspunkt. Men det er også midaldrende og seniorerne som flytter til Bryrup – i ønsket om et liv tættere på naturen og mange gode lokale aktivitetsmuligheder.

I Bryrup trives såvel børn, unge, voksne og ældre og indgår i fællesskaber på kryds og tværs

– kom selv og se. I kan få en mini-rundvisning/præsentation af byen af en repræsentant fra Bryrup borgerforenings bestyrelse efter ønske. Kontakt: bryupby@gmail.com

Er du lige flyttet til byen, vil vi også rigtig gerne høre fra dig, så vi kan få mulighed for at byde dig/jer velkommen til vores dejlige by. Kontakt: bryupby@gmail.com

Advarsel: Er man først flyttet til Bryrup er der STOR sandsynlighed for at man kommer til at blive der resten af ens liv; Her er så rart at bo og leve, at det næppe kommer til at give mening at flytte igen