Danmarks smukkeste jernbanestrækning
Veteranbanen er Bryrups største turistattraktion. Det årlige besøgstal er ca. 35.000. Drift og vedligeholdelse er på frivillig basis.
Veteranbanen er en rest af den jernbanen der blev anlagt mellem Horsens og Silkeborg i 1929.
Banen blev dengang kaldt ”Danmarks smukkeste jernbane” på grund af natur og det kuperede landskab den var anlagt i. Banen blev nedlagt i 1968. Den smukke strækning mellem Bryrup og Vrads åbnede året efter som veteranbane. Fra Bryrup snor banen sig gennem skovklædte bakker forbi de tre søer Kvindsø, Kulsø og Snabe Igelsø ud til den gamle Vrads Station.
Vrads Station ejes af veteranbanen, men drives som restauration af en forpagter.
Du kan finde flere oplysninger i folderen ”Veteranbanen Bryrup Vrads” på Stationen i Bryrup og Vrads eller via linket nedenunder.
FAMILIE-TOGREJSEN – En fin historie om drengen Magnus.
Fortalt og skrevet af hans mor Bianca.
I foråret 1968 lukkede Bryrup-banen, det sidste tog var kørt på strækningen fra Horsens til Silkeborg. En flok ildsjæle holdt dog på at holde strækningen fra Bryrup til Vrads kørende, så i november 1968 åbnede strækningen atter – blot som veteranbane. Under navnet “Veteranbanen Bryrup-Vrads”. Ikke længe efter, ankom en togstamme trukket af damplokomotivet HV2. I denne var der bl.a. en enkelt motorvogn, nogle person- og godsvogne. Skinnebusserne kørte selv. De fik lov at leve videre. I denne togstamme var Magnus’ morfar med, Jørn Ingwersen. Han har hele sit liv interesseret sig for tog i både stor og lille skala. Hele hans overetage i huset, er en stor modelbane.
Han fortsatte sin interesse ved at komme om lørdagen og både deltage i sporarbejdet og med at reparere og vedligeholde de gamle tog og vogne. Hans livsprojekt ved banen blev at restaurere de to røde skinnebusser HBS212 og LB SM2. Omkring 1976, som 5 årig steg Jørns søn Thomas på toget. Thomas er Magnus´morbror. Han startede med at sidde på motorkassen i Triangel motorvognene og køre frem og tilbage. Sidenhen har Thomas brugt og bruger stadig meget af sin fritid på banen og de gamle tog. Magnus mor, Bianca hoppede også på, blot som passager. I 1973 steg Tage Barber også på toget, han startede med det hårde arbejde på sporet for senere at blive motorvognsfører, hvor han både kørte skinnebusserne og motortogene. Han solgte også utrolig mange billetter gennem sin tid på banen.
Tage tog sin hustru Birgit Jensen med sig, hun hjalp med at modtage billetbestillinger og besad også den meget vigtige funktion at smøre franskbrødsmadderne til klubaftenen om torsdagen. Tage og Birgit er Magnus’ farmor og farfar. Tage tog med sig sine to sønner, Chris og Per. De hoppede ombord i ca 1975.
Da var Chris 10 år, hans opgaver startede ligeledes med sporarbejdet. Fra 14 års alderen begyndte han at sælge billetter under opsyn fra en voksen. Chris har viet sit liv til veteranbanen, som resten af familien. Han er i dag formand for banen og han er far til Magnus. Per knoklede også på sporet, det hører sig til, at man kan lidt forskelligt. Derfor blev han også lokomotivfører, både i sit arbejdsliv og i sin fritid. I midten af 80’erne kunne det gamle damplokomotiv HV2 ikke mere. Det kom til at stå hen og vente på bedre tider.
Dampdriften blev overtaget af to andre lokomotiver. Magnus Ingwersen blev født i 2008 på nytårsaften. Han var ikke mange måneder gammel, før han for første gang steg på toget i fars arme. Han er endnu ikke stået af, han er nu 13 år gammel og bruger alle sine vågne timer udenfor skoletid på at tænke på modeltog og veterantog. Han startede som de fleste andre børn med at sidde på motorkassen og rumle frem og tilbage med motortoget og skinnebussen. Og han nød hver en tur. Skulle han passes hos farmor og farfar i Bryrup, skulle de i hvert fald hen og køre en tur med toget om lørdagen og sige hej til resten af familien, der knoklede på banen. Magnus fik en modelbane af sin morfar, den arbejder han på flere gange i ugen, der er også både sporarbejde og vedligehold af materiel og natur. Når det så bliver lørdag, drager han til Bryrup med sin far og mødes med de andre i remisen, hvor de så bruger dagen på at holde liv i de gamle tog.
De senere år er han begyndt at interessers sig mere for at gå med i vognene, når der skal køres tog og sælges billetter. Så er han “tælledreng”. Han tæller passagerer. Han gør sig klar fredag aften. Uniformen bliver fundet frem, skoene bliver pudset, skjorten strøget og fnugrullen tømt for blade. Brillerne bliver lagt på hylden, de er af plastik, de er ikke tidssvarende, så de kan ikke bruges til uniformen. I fødselsdagsgave fik han et lommeur, det matcher til uniformen. Nu kan han således i korrekt uniformsetikette holde øje med om toget kører til tiden! Magnus tæller ned til han bliver 16 år. Så kan han starte som fyrbøderaspirant på damplokomotivet.
Det bliver en stor dag! Når han bliver 18 år, kan han blive fyrbøder og som 21 årig, kan han blive lokomotivfører og togfører. Indtil da knokler han videre med alt det han nu kan byde ind med som 13 årig. Heldigvis er der en anden dreng på samme alder, så de har mange gode projekter igang sammen. De er lige nu igang med at renovere to skinnecykler og deres næste projekt er en dræsine.
Magnus’ store drøm er at få det gamle damplokomotiv til at køre igen. Han klapper det hver gang, han kommer forbi. Det må blive hans livsprojekt. Som tiden er gået, er nogle stået af toget. Magnus’ morfar med de røde skinnebusser stod af på en station undervejs for nogle år siden pga sygdom. Magnus’ farbror, farmor og farfar kørte hele vejen og stod af på endestationen for et par år siden. Men toget kører videre, frem og tilbage damper og pruster det.
Med Magnus’ store drøm om HV2 godt koblet på togstammen. Der er flere eksempler på familehistorier ved veteranbanen, gennem generationer.
