
I BRYRUP BORGERFORENING har vi været så heldige at den lokale nyuddannede multimediedesigner, Emma Maria Gehlert Nielsen, har sagt ja til at hjælpe os med stort og småt inden for det grafiske. Vi finder hende allerede uundværlig til infoskærmen i Dagli’Brugsen, Bryrup, som hun sørger for altid ser spændende og indbydende ud.
I den forbindelse vil vi rigtig gerne have at I, kære Bryrupborgere, vil fodre os med endnu mere skønt indhold på vores mail bryrupby@gmail.com
Hvis I eksempelvis har et arrangement der kunne være relevant, en sjov lille lokal historie eller smukke/evt lidt skæve billeder, vil vi modtage det med glæde. Og husk; det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad skærmen kan prydes med. Men tænk dog blot på, at gøre det kort og præcist, da vi ikke forestiller os at folk gider stopper op i Brugsen for at læse en hel stil, men hellere noget der er beskrevet spot on. Henvis evt gerne til en hjemmeside, eller et navn og mobilnr. med mere info.
Vi håber, at I husker at tjekke infoskærmen ud når i handler i Dagli’Brugsen.
Mange hilsner fra
Bryrup Borgerforening