Veteranbanen Bryrup-Vrads

Danmarks smukkeste jernbanestrækning

Veteranbanen er Bryrups største turistattraktion. Det årlige besøgstal er ca. 35.000. Drift og vedligeholdelse er på frivillig basis.

Veteranbanen er en rest af den jernbanen der blev anlagt mellem Horsens og Silkeborg i 1929.

Banen blev dengang kaldt ”Danmarks smukkeste jernbane” på grund af natur og det kuperede landskab den var anlagt i. Banen blev nedlagt i 1968. Den smukke strækning mellem Bryrup og Vrads åbnede året efter som veteranbane. Fra Bryrup snor banen sig gennem skovklædte bakker forbi de tre søer Kvindsø, Kulsø og Snabe Igelsø ud til den gamle Vrads Station.

Vrads Station ejes af veteranbanen, men drives som restauration af en forpagter.

Du kan finde flere oplysninger i folderen ”Veteranbanen Bryrup Vrads” på Stationen i Bryrup og Vrads eller via linket nedenunder.

Læs mere om Veteranbanen Bryrup-Vrads